Foredrag og debat

”A Storm Foretold" – et skræmmende indblik i Trumps tid i Det Hvide Hus - UDSOLGT

Trumpbevægelsen indefra med Christoffer Guldbrandsen
Gratis, men billet er påkrævet
Tid
18:30 - 20:30
Sted
Lokale ABC
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE UDSOLGT, MEN DET ER MULIGT AT KOMME PÅ VENTELISTE

Mød filminstruktør Christoffer Guldbrandsen, der har været helt tæt på Trumps inderkreds. Så tæt at han efterfølgende er blevet opsøgt af FBI og stævnet af den amerikanske kongres for at få ham til at vidne om, hvad han oplevede.
Gennem personlige erfaringer og optagelser fra sin seneste film 'A Storm Foretold', om Donald Trumps tidligere rådgiver Roger Stone, tager filminstruktøren publikum med bag kulisserne i en verden af magtspil, løgne og konsekvenserne af politisk stormvejr.
I fire år fulgte Christoffer Guldbrandsen Trump-bevægelsen indefra, og han var med hele vejen til angrebet på Capitol den 6. januar 2021 og gennem det efterfølgende opgør.

Filmen kan ses via DR´s hjemmeside

Klik her for at komme på venteliste
Bemærk at eventuelle billetter bliver frigivet efter først-til-mølle princip.

Præsidentvalg i USA
Den 5. november går USA til valg. Efter en mildest talt kaotisk opstart med attentatforsøg og en siddende præsident, der modvilligt trak sit kandidatur i sidste øjeblik, står vi overfor et afgørende og skelsættende valg. Hvem skal indtage Det Hvide Hus i den kommende præsidentperiode, fylder både i den amerikanske bevidsthed og i verden generelt. 
Herning Bibliotekerne tilbyder i efteråret en spændende foredragsrække, hvor vi skal møde nogle af Danmarks dygtigste USA-kendere. Hver især tager de pulsen på de politiske strømninger og de mest afgørende temaer i valgkampen. 
Uanset om du er en ivrig følger af amerikansk politik eller bare ønsker at forstå mere om valgkampen, er du velkommen til at deltage, så vi sammen kan blive klogere på, hvad der står på spil.

Se også