Pas på naturen

For børn der vil passe på vores planet.

Flere og flere børn interesserer sig for at passe på naturen, og mange bekymrer sig, når de hører om klimaændringer og miljøudfordringer. På denne side har vi samlet en række nyere børnebøger til de 3-10-årige, både fagbøger og skønlitteratur, der fortæller om naturen og miljøet i børnehøjde.

Bøgerne sætter fokus på emner som klimaforandringer, genbrug, og hvad vi alle kan gøre for at beskytte vores miljø. Her kan børnene lære om at tage ansvar og få gode idéer til, hvordan de selv kan hjælpe naturen – og så er de både inspirerende og engagerende for børn, der allerede går op i naturens velbefindende.

Nederst på siden har vi også samlet gode råd til forældre om, hvordan de kan tale med deres børn om klima og miljø på en måde, der gør dem trygge og motiverede.

4 gode råd til forældre

Mange børn bekymrer sig om klimaet og naturen.

Her 4 gode råd til hvordan du som forælder
kan snakke med dit barn om klimaforandringerne.

  1. Vær et godt eksempel
    Vis dit barn, hvordan det passer på naturen fra det er 3-4 år gammel. 
    Børns erfaringer fra de er små og op til 7 års alderen sidder fast, når de bliver ældre, og indtil da er de afhængige af, hvad de ser. De ser og efterligner, hvad vi som forældre gør. Når vi slukker for vandet og lyset og sorterer affaldet.
  2. Skån barnet og vær opmærksom
    Skån dit barn, så længe det ikke selv spørger eller snakker om klimaet, og lad ikke førskolebørn se nyheder. 
    Når dit barn starter i skolen udvides dets verden. Vær derfor opmærksom på, hvad dit barn ser på de sociale medier, på nettet eller i tv. 
    Snak om det, de har set og se og undersøg det sammen.
  3. Undgå skræmmekampagner og giv håb
    Jo mindre børnene er, jo sværere er det for dem at forstå, og jo mere bange kan de blive. 
    Tag dit barns bekymring alvorlig. Sig at udviklingen går i den retning men flyt fokus væk, og forklar i stedet at mange mennesker i verden allerede gør noget. 
    Gør også selv noget sammen med dit barn, så dit barn føler, at det hjælper til.
  4. Forklar simpelt og i børnehøjde
    Forklar klimaudfordringerne helt ned i børnehøjde og i et meget enkelt og forståeligt sprog. 
    Jo mere du kan passe på, at du ikke giver dit barn oplysninger, som det ikke kan gøre noget ved selv, jo bedre er det. 
    Overvej hvad dit barn egentligt gerne vil vide, og hvad det har behov for at vide