Læsekreds HerLitt: "Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt"

Læs en god bog i en læsekreds på biblioteket og mød forfatteren til HerLitt
Gratis, men tilmelding er påkrævet
Tid
17:00 - 18:30
Sted
Kørner 2
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark


Vi tager forskud på litteraturfestivalen HerLitt 2025 ved at læse og snakke om den varme og underfundige bog ”Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt”, som er på programmet for festivalen 1. marts.

Sammen læser vi fortællingen om 35-årige Frank, der sidder lidt fast i livet i den hensygnende midtjyske by Ny Kistrup. Da der pludselig findes ulve i nærområdet, og derfor skal etableres en naturpark, vendes der op og ned på ikke bare byens liv men også Franks.

I læsekredsen snakker vi om de forandringer, der sker i Franks liv og dykker ned i det herlige og håbefulde portræt af Udkantsdanmark.

Tilmelder du dig denne læsekreds, har du mulighed for at få en plads til Claus Schjødts foredrag om bogen på HerLitt litteraturfestival den 1. marts.

Bemærk tilmelding skal ske senest 9. januar, hvorefter bogen reserveres til dig til afhentning på dit bibliotek. Hvis vi skal reservere bogen til dig, skal du være oprettet som låner på Herning Bibliotekerne.

Hent din gratis billet her

Se alle forårets litteraturarrangementer nederst.

Om HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt litteraturfestival som i 2025 har temaet FORANDRINGER. 
Læs mere om festivalen og se de andre spændende Herlitt-arrangementer på www.herlitt.dk. De gratis billetter til festivalslørdagen d. 1. marts kan trækkes fra 28. januar.

 

Se også