Cosplay på Biblioteket i Herning

Er du nysgerrig på cosplay? Kom og hør mere, prøv enkelte kostumer - eller kom iklædt eget kostume!
Tid
10:00 - 15:00
Sted
Platformen
Adresse

Østergade 8
7400 Herning
Danmark

Til denne workshop udvider vi forståelsen af spil til også at omhandle cosplay. Cosplay er en sammensætning af de engelske ord costume og play og går ud på at udtrykke sig gennem kostumer og scenekunst. Cosplay skaber rum for at kunne eksperimentere med alle de mange kreative sider og aspekter af at klæde sig ud og være fan af fiktive karakterer og universer.

Du kan til denne cosplay-workshop møde Luise, som er 27 år, og har cosplayet i snart 15 år. Luise går også under aliasset Katelille Cosplay og har både haft sin egen kostumeforretning og startet en cosplay convention op midt i Herning. Derudover er hun uddannet lærer og brænder for at dele sin passion omkring cosplay med andre, hvilket hun bl.a. gør igennem adskillige ungdomsskolehold.

Hvis du er nysgerrig - eller allerede brænder for cosplay, så kom forbi til en snak. Der vil også være mulighed for at prøve enkelte kostumer, og vi vil sammen lave en væg over de forskellige fandoms, som er repræsenteret igennem dagen. Så uanset om du er casual fan, eller om du har klædeskabet fuldt af flotte kostumer, er du velkommen til at komme forbi og opdage den fantastiske cosplaykultur.

Den primære målgruppe er 12 til 20-årige, men alle nysgerrige er velkomne!

Spil i vinterferien
I år inviterer vi hele familien til en sjov og hyggelig spilleferie på biblioteket i vinterferien – både for jer, der elsker analoge spil, og jer der foretrækker de digitale! Oplev cosplay, lav dit eget brætspil, træd ind i en helt ny verden med VR eller udfordr hinanden til det store ramperæs.

Der er noget for enhver smag, og vi glæder os til at byde jer velkommen!

Se også