Ti jeg ka' li' med MCH's kapelmester Rasmus Steenberg

Foto: MCH
Kom og hør hvilke 10 sange, der har fået en plads i Rasmus Steenbergs hjerte
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet inkl. øl eller vand: 100 DKK
Sted
Fermaten
Adresse

Smallegade 4
7400 Herning
Danmark

Når kapelmester Rasmus Steenberg sætter sig ved tangenterne til MCH's egenproduktioner, er det en bred vifte af musikgenrer, han kaster sig over. Senest styrede han taktstokken til rockmusicalen "Hair" fra sin plads på scenen. I efteråret er det børnenes tur, når familiemusicalen "Busters verden" underholder store og små. Udover at være kapelmester, er han projektleder på musicalen og har sammen med Nanna Lüders skrevet musikken til forestillingen. Rasmus har i snart 40 år været involveret i samtlige produktioner i MCH, startende med at være på scenen, senere som musiker og i dag som kapelmester. Det er noget af en bedrift.

Med en bachelor i musikvidenskab fra universitetet og en uddannelse fra musikkonservatoriet har Rasmus helt sikkert et stort musikkendskab, men hvad lytter han til, når han ikke beskæftiger sig med musik professionelt? Er det de store klassiske orkesterværker, han lytter til eller foretrækker han technomusik? Kan der snige sig en sentimental popmelodi ud af højtaleren eller måske et fedt guitarriff?

Det bliver du klogere på, hvis du lægger vejen forbi Fermaten denne aften. Udover at høre Rasmus fortælle om sangene, skal vi selvfølgelig høre dem. To af dem bliver ovenikøbet opført live.


Køb billet a 100 kr. inkl. en øl eller vand her.

Bemærk, at der desværre ikke er kørestolsadgang til 1. sal på Fermaten, hvor arrangementet afholdes.

Om Ti jeg ka' li'
Ti jeg ka' li' er arrangeret i et samarbejde mellem Fermaten, Dansk Musiker Forbund og Herning Bibliotekerne. Det er et koncept, hvor en person med tilknytning til Herning interviewes overfor et publikum om 10 sange, gæsten kan li'. Vi skal høre alle sangene og to af dem bliver opført live.