Julens 12 sange
Dinnas traditioner
Hele midt liv har Jim Reeves’ album ”Twelve Songs of Christmas” været en fast del af julen. Den er blevet spillet hvert år – først på kassettebånd, så som cd, og nu streames albummet.
Bare tanken om hans stemme og sangene giver mig straks jule-fornemmelser – på den gode måde.
Der falder en ro over mig, og jeg bliver glad.
I princippet kan albummet spilles når som helst i julen – og det bliver det – men det er nu en fast del af den tradition, min mor og jeg har: en dag hvor årets julesmåkager bliver bagt, og der bliver hygget igennem med en lille frokost med snaps.
Pst… jeg har faktisk cd’en endnu ;)