Fortælletid

Fortælletid er en verden af fortællinger, der er fortalt af Danmarks bedste historiefortællere.

Man bliver aldrig for gammel til en god historie!

På Fortælletid kan man se videoer med professionelle historiefortællere, der fortæller både kendte og mindre kendte eventyr, historier fra den nordiske mytologi, fabler og en masse andre fortællinger, som børn, unge og vokse kan fordybe sig i.

Du kan blandt andet vælge folkeeventyrene om Rødhætte, Klodshans og Prinsessen på Glasbjerget. 

Eller hvad med moderne kunsteventyr, fortællinger fra den nordiske mytologi eller noget helt tredje?

Prøv også et eventyr her på herningbib.dk

Ofte gemmer der sig en god historie bag historierne. 
For eksempel kan man opleve Hans Laurens fortælle myten Sult og skæg, som han selv har fået fortalt af en dreng fra Angola, da han var i Afrika for at fortælle historier og arbejde med børn og fortælling. Hans Laurens har blandt andet modtaget Børnesagsprisen for sit arbejde med børn, historiefortælling og børns historier. 

Man kan også få fortalt historier af Kari Brinch, der tidligere har været ansat som eventyrfortæller i Børnekulturhuset Fyrtøjet, der formidler H. C. Andersens eventyrverden til børn fra hele verden.

Fortællingerne kan bruges som godnathistorier sammen med børnene, som eftermiddagshygge eller man kan snuppe en historie, når familien er på farten. 
Som bonus er der videoer med mindfullness og afspænding, så Fortælletid også kan bruges til at ’falde helt ned’ efter en lang dag.

Adgang
Via login hjemmefra