Dinosaurer
Dyk ned i dinosaurernes fascinerende verden.
Er du fascineret af de enorme og mystiske dinosaurer, der engang vandrede rundt på jorden? Så er du ikke alene! Dinosaurer har i millioner af år regeret på vores planet, og deres spændende historie fortsætter med at forbløffe os den dag i dag. På biblioteket har vi masser af fantastiske bøger om alt fra den frygtindgydende Tyrannosaurus Rex til den venlige planteæder Stegosaurus.
Er du klar til at lære mere om disse utrolige skabninger? Så dyk ned i vores udvalg af både fiktions- og faktabøger om dinosaurer. Uanset om du vil læse om vilde dinosaurjagter, tage på en spændende tidsrejse tilbage til dinosaurernes tid eller blive klogere på forhistoriske dyr, så har vi bogen til dig. Du kan også finde flotte billedbøger, spændende fortællinger og sjove bøger fulde af facts, der passer til alle dinosaurfans – store som små.
Tag din nysgerrighed med på en dino-opdagelse, og lad bøgerne tage dig med tilbage til dengang, de mægtige dinosaurer herskede!
Dino-testen
Tag dino-testen og find ud af hvor meget, du ved om dinosaurer og andre forhistoriske dyr!
Svarene finder du under materiale-forslagene herunder.
- Hvad hedder den største og mest berømte kødædende dinosaur, som vejede mere end en elefant og kunne blive 12-14 meter lang?
A: Tyrannosaurus Rex
B: Triceratops
C: Allosaurus - Dinosaurerne er alle døde, men hvor lang tid er det siden?
A: 10 år siden
B: 500 år siden
C: 65 millioner år siden - Hvilken dinosaur havde tre horn og et hoved, der var længere end et menneske?
A: Stegosaurus
B: Triceratops
C: Brontosaurus - Et af disse forhistoriske dyr kunne flyve, men hvilken?
A: Saltasaurus
B: Pteranodon
C: Brachiosaurus - Hvad betyder ordet “dinosaur”?
A: Frygteligt krybdyr
B: Stort dyr
C: Sød fætter - Der fandtes mange forskellige dinosaurer, men hvad havde de alle til fælles?
A: De havde alle haler og klør og blev udklækket af et æg
B: De var alle kødædende rovdyr
C: De havde alle skæl og lange tunger - Hvad er en koprolit?
A: En forstenet dinosaur-lort
B: En dværg ko
C: En flyvende øgle - Hvad hed den dinosaur, der havde en 12 meter lang hals og spiste blade fra træerne?
A: Velociraptor
B: Brachiosaurus
C: Oviraptor - Hvor mange forskellige dinosaurer mener man, der har levet?
A: Over 1000
B: Under 100
C: Omkring 15 - Hvilken film handler om en forlystelsespark med dinosaurer?
A: Befri Willy
B: Løvernes konge
C: Jurrassic Park
Svar til Dino-testen
- A: Tyrannosaurus Rex
- C: 65 millioner år siden
- B: Triceratops
- B: Pteranodon
- A: Frygteligt krybdyr
- A: De havde alle haler og klør og blev udklækket af et æg
- A: En forstenet dinosaur-lort
- B: Brachiosaurus
- A: Over 1000
- C: Jurrassic Park
8-10 RIGTIGE SVAR
WOW! Du er totalt ramt af dino-feber. Du ved jo alt om dinosaurer! Der er tydeligvis ikke ret meget, som du ikke ved, men måske kan du alligevel blive lidt klogere, hvis du kaster dig over bøgerne for eksperter.
4-7 RIGTIGE SVAR
VILDT! Du elsker uden tvivl dinosaurer og ved allerede en hel del! Du må have læst både bøger og set film om dinosaurer og forhistoriske dyr. Du skal vist kigge lidt nærmere på bøgerne for øvede.
1-3 RIGTIGE SVAR
GODT GÅET! Du kan tydeligvis pjattet med dinosaurer. Du kender de mest almindelige arter, men måske har du lyst til at lære flere at kende - Kig på bøgerne for begyndere.