Livet under havet

Tag med på en fridykkerrejse under havets overflade

  • Målgruppe: 4. - 5. klasse
  • Type: Foredrag
  • Temaspor: Livet i å, sø, hav og mose 
  • Dato: Tirsdag den 8. oktober 
  • Vælg mellem følgende tidspunkter: 
    9.00 – 10.00 
    10.30 – 11.30 
    12.30 – 13.30
  • Sted: Biblioteket i Herning, Østergade 8, 7400 Herning 

Kom med en tur under overfladen og oplev livet i havet, søer, vandløb og vandpytter.

Peter Skødt Knudsen er tidligere vært på Store Nørd på DR og nærer en kæmpe kærlighed til livet under overfladen, som han kommer helt tæt på, når han ifører sig sit fridykkerudstyr og hopper i vandet.

Eleverne vil høre om livet som fridykker og få mulighed for at se det udstyr man skal bruge, når man fridykker. Desuden vil Peter lave nogle indledende øvelser, så eleverne bliver i stand til at holde vejret i længere tid, når Peter tager dem med på en simuleret fridykkerrejse under havets overflade. 

På fridykkerrejsen møder vi bl.a. hvalparasitter med kroge på fødderne, glubske havbars, seje vandedderkopper, der bygger dykkerklokker og underlige væsner, der forvandler sig fuldstændigt fra kokon til eventyrlige, blåbåndede vandpragtnymfer.

Vand er fundamentet for alt liv her på jorden. 
Lær om den våde natur og forstå, hvordan vi passer (bedre) på den.

Efter foredraget skabes der rum til refleksion, og eleverne udfylder/dekorerer dråber, som skal indgå i et større fællesværk, der udstilles på Biblioteket i Herning.

Om Peter Skødt Knudsen

Peter Skødt Knudsen er uddannet biolog. 

Han har gennem mange år arbejdet med formidling af naturens ressourcer og bæredygtighed, både som vært på Store Nørd på DR, ved Verdensnaturfonden samt i Randers Regnskov og Givskud Zoo. 

Derudover er han fridykkerinstruktør og kender til dyrelivet og havets tilstand fra første parket.

Børnefolkemødet 2024 er støttet af Spar Nord Fonden, Nordea Fonden og Statens Kunstfond