Litteratur

AFLYST - Litteratur i Landskabet: Peters Jul i Præstbjerg Plantage

Vi læser Peters Jul, mens vi bekæmper frosne tæer med rask trav og varm glögg
Grratis, men tilmelding er nødvendig
Tid
09:30 - 11:30
Sted
Præstbjerg Plantages Naturcenter
Adresse

Klejnstrupvej 2
7550 Sørvad
Danmark

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST

På med den store overfrakke og støvlerne med de ekstra tykke såler, for nu skal vi vandre julen ind i Præstbjerg Plantage.

Vi mødes ved plantagens naturcenter og slutter samme sted – her har vi også booket et lokale, så vi kan komme ind og få varmen inden vi vender snuderne hjemad igen.

Undervejs vil Anne Sofie recitere Peters Jul, og der vil blive serveret alkoholfri gløgg, så vi kan bevare den indre varme og mærke julehyggen spire.

Medbring egen (thermo)kop.

Hvad er Litteratur i Landskabet?
Til Litteratur i Landskabet går vi en tur et naturskønt område i Herning Kommune. Undervejs vil der være 2-3 stops, hvor bibliotekaren læser højt af noget udvalgt litteratur. Nogle gange har vi eksperter eller forfattere med, andre gange er bibliotekaren på egen hånd. Turen er typisk omkring tre kilometer, og vi går i et tempo, hvor de fleste kan være med, dog kan man risikere at terrænet er kuperet. Husk tøj og sko efter vejret.

Se også