Skal du med på rejse Norden rundt?

Temalæsekreds på Vildbjerg Bibliotek – ”Norden rundt”.

Af Biblioteket

Er du glad for at læse, og vil du gerne dykke ned i de nordiske lande gennem litteraturen? 
Så er Vildbjerg Biblioteks temalæsekreds noget for dig!

Fra januar til maj 2025 inviterer vi dig med på en litterær rejse "Norden rundt". 
I løbet af fem torsdage vil vi læse romaner fra hvert af de fem nordiske lande og sammen diskutere temaer, kultur og sproglige nuancer. 
Det er en oplagt mulighed for at udforske, hvordan de forskellige nordiske lande afspejler sig i deres litterære traditioner.

Første møde finder sted torsdag d. 9. januar 2025 kl. 10.00-11.30 på Vildbjerg Bibliotek.

Vi mødes derefter én gang om måneden – altid en torsdag - og dykker ned i en ny roman. Sammen skal vi diskutere fortællinger fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland, og du får mulighed for at dele dine tanker og oplevelser med andre litteraturelskere.
 

Praktisk information

  • Hvor: 
    Vildbjerg Bibliotek, Kirkegade 7, 7480 Vildbjerg
  • Hvornår: 
    5 torsdage fra januar til maj 2025, første møde torsdag d. 9. januar 2025 kl. 10.00-11.30
  • Tilmelding: 
    Senest d. 27. oktober 2024

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig og vær med på denne spændende rejse rundt i Norden gennem litteraturen.

Vi glæder os til at se dig!

For yderligere information og tilmelding kontakt: 
Karen Smith-Andersen, Bibliotekar
e-mail: bibksa@herning.dk