Sammen om Skolestart
Hvis man bor i Herning Kommune, når man skal starte i skole, kan man hente en gratis ABC på biblioteket.
I Herning Kommune bakker vi op om børns skolestart. Det gør vi blandt andet med materiale fra Sammen om Skolestart, som er udviklet og drives af Bibliotekernes Sprogspor.
På biblioteket er der løbende aktiviteter om skolestart og Læsefidusen.
Der er også et samarbejde med Bog & Idé i Herning City.
Endelig arrangerer biblioteket hvert forår eventen Sprogfitness for førskolebørn og nulte klasse. Hvis du arbejder med skolestartsbørn, kan du se mere om bibliotekets tilbud for førskolen på herningbib.dk/dagtilbud.
Intro-video
I videoen her kan du som forælder se, hvordan du finder frem til gode bøger at starte med, når dit barn skal lære at læse selv.
Boglister
Se også boglisterne herunder. Her er der masser af forslag til fælles læsning om skolestarten.
På siden www.laesesporet.dk/sos kan alle hente gratis ideer og materialer fra Sammen om Skolestart til brug med kommende og nye skolebørn.
Som forælder er det lettest at starte med en snak med enten biblioteket eller sit dagtilbud, da materialerne lægger op til, at man samarbejder.
God fornøjelse!