Klovnen der bare ikke var særlig sjov

Teater

OBS: Der er lukket for tilmelding til årets Børnefolkemøde. 
 

  • Målgruppe: 1. – 3. klasse
  • Type: Teaterforestilling
  • Temaspor: Sundhed og trivsel
  • Dato: Tirsdag den 1. oktober
  • Vælg mellem følgende tidspunkter:
    9.15 – 10.30 
    10.45 – 12.00 
  • Sted: Højhuset, Højskolevej 11, 7400 Herning

Team Teatret præsenterer ”Klovnen der bare ikke var særlig sjov” fra De Røde Heste.

Når Klovnen går ind i manegen, er det, som om alting går i stå. Folk sidder og kommer i tanke om ting: om nogle de savner, nogle de gerne vil sige noget til eller dele noget med. Men der er ikke mange, der ler.

”Det skal være sjovere,” råber cirkusdirektøren og truer med en fyreseddel. Løven Leo forsøger at peppe Klovnens nummer lidt op. Nu vælter han og falder ned, og der er ganske rigtigt nogle, der ler. Men ikke ret mange. Og ikke særlig højt. Og så bliver Klovnen fyret.

Men til cirkusdirektørens store overraskelse brokker publikum sig, for hvad er et cirkus uden en klovn?

Med humor og musik følger vi Dummys forsøg på at få latterbarometeret i top. Men måske kan succes måles i andet end grin - selv når man er en klovn?

Amalie fra Team Teatret vil stå i foyeren og tage godt imod jer, når I kommer.

De medvirkende

”Klovnen der bare ikke var særlig sjov” er en koproduktion mellem De Røde Heste og Teater Refleksion.

Medvirkende: Claus Mandøe og Max Bering
Instruktion: Bjarne Sandborg
Scenografi og dukker: Amanda Axelsen
Plancher: Nanna Rosalia Siggaard
Musik: Max Bering
Lysdesign: Morten Ladefoged
Teknik og lyddesign: Morten Meilvang Laursen
Bygge og anlæg: William Højberg Nielsen og Niels Willum Andreasen
Video: Christoffer Brekne

Børnefolkemødet 2024 er støttet af Spar Nord Fonden, Nordea Fonden og Statens Kunstfond