Skole-virksomhedssamarbejde

SAGRO og Skjoldborg

  • Målgruppe: 5. – 6. klasse
  • Type: Workshop
  • Temaspor: Rent vand og sanitet, Livet i å, sø, hav og mose
  • Dato: Onsdag den 2. oktober
  • Tidspunkt: 8.30 – 12.00
  • Sted: 
    Første del hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning.
    Anden del på Skjoldborg, Nr. Vejenvej 10, 7400 Herning.

OBS: Da dette er et virksomhedsbesøg, kan I efter forhåndsaftale med erhvervsplaymaker Lone Thomassen søge om transport hertil via Åben Skole-busordningen. Kontakt Lone for at booke bus på telefon 2232 8299 eller mail: beklt@herning.dk

I dette forløb bliver I klogere på vand som en ressource, og på hvordan man arbejder med vandforbrug hos landmanden Sven. Hvorfor er vand så vigtig, både for planter og dyr? Og er det smart at spare på det?  

I starter dagen med at besøge rådgivningsvirksomheden SAGRO, hvor I lærer overordnet om svinelandbrugs forbrug af vand, og hvordan man kan arbejde med grøn omstilling i landbruget. 

Herefter besøger I Svens gård, Skjoldborg, hvor I kommer helt tæt på grisene og bliver klogere på, hvordan et landbrug tænker på vand som en ressource, der kan spares på.  

Om SAGRO og Skjoldborg

SAGRO er en rådgivningsvirksomhed, som er målrettet mod landbrug. Sammen er vi stærkest, og det betyder også, at virksomheden er ejet af forskellige landboforeninger i området. SAGRO arbejder med at rådgive landbrug om alt fra løn og regnskab til økologi, planter og miljø.

Gården Skjoldborg producerer smågrise. I stalden huses 1130 søer, som hvert år producerer ca. 34.000 smågrise. Når grisene vejer ca. 7 kg, sælges de videre til to andre landmænd, som fodrer dem op til ca. 107 kg, hvorefter de slagtes og bliver til flæskesteg. Svineproduktionen på Skjoldborg drives af Lone og Sven, som bor på gården sammen med deres tre børn og en hund. De har fem medarbejdere til at hjælpe med at passe bedriften.

Børnefolkemødet 2024 er støttet af Spar Nord Fonden, Nordea Fonden og Statens Kunstfond