Verdenshavet og os

Samskabelseskunst ved Jacinta Madsen

  • Målgruppe: 4. – 6. klasse
  • Type: Kunstworkshop
  • Temaspor: Livet i å, sø, hav og mose 
  • Dato: Onsdag den 2. oktober
  • Tidspunkt: 11.00 – 12.45
  • Sted: Scene7 ved Huset No7, Nørregade 7, 7400 Herning

Havene forbinder alle verdens kontinenter. I denne workshop forbinder vi os med hinanden, når vi sammen skaber ét stort verdenshav befolket af havdyr og fantasivæsner. 

Inspireret af Asger Jorns automattegninger laver vi en kæmpe autoKROPtegning, der danner afsæt for vores fælles verdenshav. 

Resultatet er et stort kunstværk skabt af 80 skoleelever på en enkelt dag, som efterfølgende udstilles på Biblioteket i Herning.

Om Jacinta Madsen

Jacinta Madsen er kunstner og forfatter. Hun har skrevet og illustreret flere bøger, bl.a. børnebogen Lille Træ, der i 2023 blev nomineret til Kulturministeriets Illustratorpris. Jacinta rejser rundt i hele Danmark og holder workshops med sine bøger.

Børnefolkemødet 2024 er støttet af Spar Nord Fonden, Nordea Fonden og Statens Kunstfond