Når klimaforandringer skaber menneskeforandringer

Foredrag med Nina Bendixen

  • Målgruppe: 7. – 9. klasse
  • Type: Workshop
  • Temaspor: Trivsel – vand og mental sundhed
  • Dato: Onsdag den 9. oktober
  • Tidspunkt: 11.00 – 12.00
  • Sted: Huset No7, Nørregade 7, 7400 Herning

Kan klimaet påvirke den danske nationalsang?

Hvad koster ren luft?

Og hvis regnvejr gør os i dårligere humør, hvad betyder det så, når klimaet bliver vådere og vådere?

Stigende temperaturer og vandstand tvinger os til at tænke nyt, så hvad gør vi?

Kom med, når vejrvært og forfatter Nina Bendixen holder et foredrag om klimaforandringerne, som du ikke har hørt det før. Hele verden er i gang med en omstilling, og det ændrer ikke bare verden, det ændrer også mennesker – både mentalt og fysisk. Så forbered dig på et oplysende foredrag, som måske vil udfordre din opfattelse af verden og måske også af dig selv.

Om Nina Bendixen

Nina har i mange år lavet vejrudsigter for DR, hvor hun har fortalt om vejret og klimaet på tv og i radioen. Hun har haft sit eget klimaprogram på Radio4, som hed ”Klimatosset”, og så er hun Børneavisens klimanørd. Sammen med to skuespillere har Nina skabt ”Klimakysset”, hvor hun laver underholdende klimaundervisning for børn og unge på skoler og online på sociale medier.

Nina har det sorte bælte i karate, to katte og tre høns og ca. 50.000 honningbier, som alle hedder Susanne.

Børnefolkemødet 2024 er støttet af Spar Nord Fonden, Nordea Fonden og Statens Kunstfond