USA går til valg

Præsidentvalget i USA

Den 5. november går USA til valg. Efter en mildest talt kaotisk opstart med attentatforsøg og en siddende præsident, der modvilligt trak sit kandidatur i sidste øjeblik, står vi overfor et afgørende og skelsættende valg. Hvem skal indtage Det Hvide Hus i den kommende præsidentperiode, fylder både i den amerikanske bevidsthed og i verden generelt.

Herning Bibliotekerne tilbyder i efteråret en spændende foredragsrække, hvor vi skal møde nogle af Danmarks dygtigste USA-kendere. Hver især tager de pulsen på de politiske strømninger og de mest afgørende temaer i valgkampen.

Uanset om du er en ivrig følger af amerikansk politik eller bare ønsker at forstå mere om valgkampen, er du velkommen til at deltage, så vi sammen kan blive klogere på, hvad der står på spil.

 

Gode links