Opskrifter på den gode julemad

Hvordan er det nu lige, man sikrer sig en sprød svær og dejlig julemad?

Æbleskiver, brunede kartofler, hjemmelavet medister, karrysild, risalamande... der er ingen ende på julemaden. Trænger du til inspiration, eller har du glemt hvordan det nu lige er man langtidssteger juleanden? Så læs med i bibliotekets kogebøger.

Der er noget for enhver smag: Karolines køkken har alle de traditionelle opskrifter, Meyers julemad nytænker den nordiske madkultur, og Brødrene Price fortæller anekdoter og røverhistorier mens der lystigt tilsættes smør.