Årets bøger 2020

Det bedste, vi læste i 2020

Bogåret 2020 var præget af fantastiske romaner og kringlede krimier, samt masser af gode faglitterære bøger der gav indsigt og udsyn.

Hvis jeg skal nævne de bøger der gjorde mest indtryk på mig i 2020, vil jeg fremhæve Iben Mondrups: Tabita. Bogen havde jeg med i kufferten til Paris lige før alt lukkede ned pga Corona. 

Desuden vil jeg fremhæve Stine Askovs: ”Katalog over katastrofer” samt Karin Smirnoffs: ”Jeg tog ned til bror” og Vi tog op med mor”, som virkelige gode læseoplevelser. 

Jeg holder også af en god krimi og her vil jeg fremhæve Doggerland serien, hvor hovedpersonen Karen Eiken Hornby vender tilbage til sin barndoms Ø. Her involveres hun i arbejdet med mordet på en myrdet kvinde.

Bogåret 2020 har generelt budt på mange stærke læseoplevelser for mig og mine kollegaer.

Der er nordiske krimier med gode personhistorier og overraskende plots. 
Der er stærke og gribende person- og familiehistorier, der efterlader dig med følelse af at have læst stor romankunst. 
Der er de anmelderroste biografier om skuespiller Henning Jensen og biografien om Ingvar Cronhammar.
Og der er bøger, hvor du bliver taget med til fjerne lande. Det er bl.a. Lotte Garbers roman om ”Løbeklubben i Saudi”, Puk Damsgaards anmelderroste ”Arabica”  og den gribende dokumentariske historie om en gidseltagning i Bagdad i bogen ”Det sidste gidsel”.

Lad dig inspirere af nedenunder.

/Karen