Bøger til læsekredse
Vi giver dig inspiration til din næste læseoplevelse
I en læsekreds kan man sammen diskutere handlingen i en god bog, udveksle meninger og tale om, hvordan den skal tolkes. Har din læsekreds brug for flere eksemplarer af samme bog?
Herning Bibliotekerne tilbyder lokale læsekredse at skaffe bøger til brug i gruppen
- Kom i god tid - minimum 14 dage før bøgerne skal bruges - med en eller flere bogtitler til læsekredsen.
- Oplys kontaktperson og dato for, hvornår bøgerne skal være klar til afhentning.
- Biblioteket sørger for, at bøgerne er klar til rette tid.
Helt nyudgivne bøger og meget efterspurgte bøger kan være problematiske at skaffe.
Lånetiden for bøger til læsekredsbrug er ekstraordinært 8 uger.
Kontakt for bestilling:
Fjernlånskontoret
E-mail: bibfjernlaan@herning.dk
Tlf.: 96 28 88 24
Vejledning til læsekredse
Især nye læsekredsdeltagere har ofte efterspurgt en guide, der kan hjælpe med at åbne bøgerne op og få startet den gode bogsnak i kredsen.
Dette vil vi gerne hjælpe med og derfor har vi udarbejdet et hæfte, der kan være til inspiration for både nye og allerede eksisterende læsekredse.
Inspiration til læsekredsen
Biblioteket har udarbejdet en liste over gode idéer til læsning i en gruppe.
Kendetegnende for alle bøgerne er, at der findes supplerende litteratur om bøgerne f.eks. anmeldelser eller forfatterportrætter.
Lige til at bruge i en god bogsnak!