Indie-rock fra 00’erne til min pendlertur

Liselotte anbefaler

Screendump fra Spotify

Man siger, at ens musiksmag lægges fast i ungdommen. 
Og for mit vedkommende passer det meget godt. 
Når jeg kører til og fra arbejde, sidder jeg gerne i bilen og synger med på den musik, som jeg opdagede i mine sene teenageår – nemlig 00’erne. 

For mig var 00’erne ikke ren Nik & Jay og Shakira, som for mange af mine klassekammerater. Jeg var (og er) nemlig vild med Indie-rock. 

Som ung opdagede jeg ny musik ved at gå på opdagelse i bibliotekets CD-samling og låne hjem i bunkevis af de bands, jeg ikke så repræsenteret på MTV og den tyske TV-kanal VIVA. Senere gik jeg i Stereo Studie og investerede i de bedste musikoplevelser fra Indie-sektionen.

Sangene på playlisten herunder tager mig direkte hjem til mit teenageværelse med den helt rigtige blanding af følsomhed og luftguitar.

 

Throw-backs til 00'erne

Mere musik fra 00'erne

I dag sætter jeg med stor fornøjelse P6 Beat-programmet Musik fra 00’erne på – hvor jeg ikke alene får en herlig musikalsk tur down memory lane, men også musikjournalistik i topklasse.