Musik i den amerikanske valgkamp

Historisk set har musik været en del af valgkampen i USA siden nationens fødsel. 

Ofte blev der skrevet originale sange til kandidaternes kampagner, som kunne fremføres ved rallies og spredes gennem trykte medier. Et af de tidligste kendte eksempler er William Henry Harrisons brug af sangen ”Tippecanoe and Tyler Too” ved valget i 1840. Sangen var med til at skabe en fængende fortælling om Harrison som en folkehelt og Tyler som hans loyale medkandidat. Det præsidentvalg vandt Harrison. 

Da det bliver muligt at sprede kampagnesange gennem radio og fjernsyn, blev musikkens rolle mere sofistikeret. I 1932 brugte Franklin D. Roosevelt sangen ”Happy Days Are Here Again” som sin kampagnesang, hvilket hjalp med at formidle en følelse af håb under den store depression.

Gennem årene er der kommet et større fokus på rettigheder og ophav samt musikeres reaktioner på, at deres musik bliver brugt i valgkampen. Ofte ønsker kunstnerne ikke, at deres sange bliver brugt eller man skulle nærmere sige misbrugt, på politiske platforme. Blandt de vrede kunstnere er Adele, Aerosmith, Rolling Stones, Bruce Springsteen, R.E.M., Neil Young, Foo Fighters, Celine Dion, Rihanna og senest ABBA, hvis musik Donald Trump påstår at have rettigheder til, da ABBA’s musik indgår i en ”politisk licens”, der giver adgang til 22 millioner sange. Det er ABBA så ikke enige i.

Nogle gange går det så vidt, at kunstnerne truer med at sagsøge præsidentkandidater og i foråret reagerede boet efter Sinéad O’Connor, da Donald Trump brugte afdøde Sinéad O’Connors hit ”Nothing Compares 2 U” på trods af, at hun havde kaldt Donald Trump for en djævel. Arvingerne krævede øjeblikkeligt, at O’Connors musik ikke blev brugt i kampagnen.

Republikanerne og Demokraterne afviklede deres årlige konvent i juli og august og her blev der spillet masser af musik, primært af amerikanske kunstnere. Nogle af sangene blev brugt ved begge konventer, f.eks. Kool & The Gangs ”Celebration”, Tom Pettys ”I Won’t Back Down” og The Romantics ”What I Like About You”. 
 

Hvilken musik benytter Republikanerne og Demokraterne?

Det digitale magasin, Søndag Aften, skrev i september en artikel om konventmusik, hvor de sammenlignede de to partiers musikvalg og drog den konklusion, at 

• Republikanerne appellerer til hvide og Demokraterne til unge. 
  F.eks. var der 4 sorte artister, svarende til 10 procent, på Republikanernes playliste og 40 sorte artister, svarende til 49 procent, på Demokraternes playliste. 
• Republikanerne havde en overvægt af musik fra før 1990 og Demokraterne havde en jævn fordeling fra 1970’erne og frem på deres konvent. 
• For begge partier gælder, at halvdelen af playlisten er pop-rock. 
• Derimod fylder country mere hos Republikanerne end hos Demokraterne og omvendt, når det gælder rap-musik. 

Er du nysgerrig på, hvad der blev spillet på de to konventer i sommer, så lyt med på Spotify. Vær opmærksom på, at begge playlister er blevet udvidet siden artiklen i Søndag Aften blev publiceret 2.9.24.