Det kildekritiske escaperoom
6. - 9. klasse
- Klassetrin: 6. - 9. klasse
- Tid: 2 timer
- Sted: Biblioteket i Herning eller lokalbiblioteker
- Max antal: 1 klasse (28 elever)
- OBS: Forløbet kan først bookes fra januar 2025
De fiktive elever, Sally, Katrine, Basim og Magnus er blevet spærret inde af deres lærer Ejnar. Han vil nemlig først lukke dem ud, når de kan være kildekritiske i forbindelse med en projektopgave.
Kun ved at være kildekritisk, søge informationer og bruge sund fornuft kan eleverne komme ud af det kildekritiske escaperoom sammen med de fire uheldige hovedpersoner.
Gennem rollespil og elevinddragende aktiviteter udforsker eleverne en række kildekritiske grundprincipper, som kan anvendes, når de søger efter brugbar og gyldig information.