Kaspers sommeranbefalinger

Musik i sommervejret

Hvor/hvordan holder du ferie i år?

Årets sommerferie skal holdes i det danske. Her tager vi på ture - fx til Legoland, Givskud Løvepark og i akvarier.
 

Hvad er vigtigst for dig i din ferie?

Når jeg har ferie, vil jeg naturligvis gerne ud at opleve noget - men jeg holder faktisk mere af at slappe af i det gode danske sommervejr (som jeg satser på fortsætter).

En simpel ting som at sidde på terrassen og spille akustisk guitar er for mig noget af det hyggeligste ved sommeren. Og skulle en vand-krig bryde ud? Ja, så må guitaren jo bare hurtigt i sikkerhed!
 

Hvad vil du læse og hvorfor?

Én af de genrer, jeg oftest læser, er musikbiografier. Til årets sommerferielæsning har jeg derfor valgt Eric Claptons selvbiografi. 

Derudover vil jeg genlæse "Revolution in the head", der omhandler The Beatles' indspilninger og den indflydelse, de havde på 1960'erne. 

Endeligt vil jeg læse "En ualmindelig og kortfattet Europahistorie".