Pruttebogen - Leksikon over fimser
FABELAGTIGE FAGBØGER
Kamilla anbefaler
"Prutte, prutte, prutte, prutte, prutte er et dejligt ord”
Prut, fims, fjert… Ja kært barn har mange navne og er alle dejlige ord. Men vidste du, at du ved at læse fagbogen “Leksikon over prutter” kan blive endnu klogere på de mange forskelligartede navne, som tarmluft har. Og det er da utrolig nyttig viden!
For som det bliver pointeret i de indledende sider i bogen, så prutter vi altså allesammen, ja selv dronning Maghrete d. 2. - og sikkert også Kong Frederik d. 10. Men vores prutter er jo ikke ens. For selvom alle prutter består af de samme gasarter, så har vi alle nok erfaret, at der kan være stor variation mellem vores gassers kraft, lyd og “odeur”."
I bogen er der listet 23 forskellige prutter op, med hver deres signifikante navn og beskrivelse. Du kan blandt andet læse om “bobleren”, “siveren” og “kanonslaget”, og jeg kan garantere, at hver person på et tidspunkt er kommet til at slippe mindst en af de oplistede prutter ud.
Til trods for, at bogen jo egentlig er målrettet børn i 6-10 års alderen, vil jeg alligevel påstå, at den i grad også kan både oplyse og underholde voksne.
/Kamilla