1000 timer i det fri: sluk skærmen og tænd for legen
FABELAGTIGE FAGBØGER
Laila anbefaler
Det er i dén grad blevet vejr til at komme ud i det fri, og lige om lidt byder sommerferien på masser af timer, der kan bruges på lige det, man vil!
I '1000 timer i det fri' kan I finde inspiration til udeaktiviteter, der spænder vidt fra hulebyggeri og strandkunst til kompasfremstilling og marmeladekogning.
Her er aktiviteter, som hele familien kan lave sammen - og aktiviteter, børn selv kan give sig i kast med, uanset om I er ved stranden, i skoven eller i haven.
Men pas på: der er risiko for adskillige timer med 100% skærmfrihed for både børn og voksne!
Kig forbi hylden med faglitteratur for børn under nr. 79.69, hvor I kan finde flere lignende bøger med inspiration til udeliv.
/ Laila